image

Et forlag med tryk på … kvalitet

Forlaget udgiver mange oversatte kvalitetsbøger for børn i samarbejde med forlag fra Holland, Belgien, Schweiz, Tyskland og England. Endvidere kaster vi os ud i at udgive egne danske produktioner – ofte i samarbejde med danske illustratorer eller forfattere, der har noget på hjerte.

Undervisningsbøger er et vigtigt arbejdsområde for forlaget. Især serien ”Viden om Verden” – se www.videnomverden.dk til faget natur & teknik i grundskolen kan fremhæves, som en af forlagets store succeser. Arbejdet med den gode illustrative undervisningsbog er kendetegnende for forlaget. Bøgerne udgives ofte som samarbejdsprojekter mellem forfattere, organisationer eller virksomheder, der ønsker, at folkeskolen skal sætte fokus på ganske bestemte emner eller områder.

Forlagets flagskib på undervisningsområdet er skoleavisen.com, der udgives i samarbejde med dagbladet metroXpress.

Hobbybøger af forskellig slags er også at finde i forlagets katalog. Der produceres især hobbybøger indenfor fagområder, der ikke tidligere har været beskrevet. Bøgerne er enten oversatte eller udgives i samarbejde med forfattere, organisationer eller virksomheder, der har brug for at sat en bog i verden om et ganske specifikt emne. En serie flotte ridebøger fylder godt i forlagets katalog over fagbøger.

Debat- og fagbøger er altid vigtige for forlaget. En enestående beskrivelse af Dansk Klubfodbolds Historie er eksempelvis på forlagets program. I denne kategori finder man alt fra debatbøger om skilsmissefædre, hjerneskadede eller landdistrikter.

Forslag til udgivelser modtages gerne af forlaget fra forfattere, læsere, organisationer eller virksomheder på post@turbineforlaget.dk

 

 

Hjemve

I en af Irlands bedste erindringsromaner vækker den prisbelønnede forfatter, Hugo Hamilton (1953), sin tysk-irske barndom i Dublin til live.

 

Super-Albert

I en rumsattelit, der kredser om vores jord, bor drengen Super-Albert. Super-Albert er en superhelt, og han har en super vigtig mission!

 
 
 

TURBINE FORLAGET ApS - Filmbyen 21 · 8000 Århus C · Tlf. 86 12 79 16 · post@turbineforlaget.dk · CVR/SEnr: 27 97 94 32 · Århus Lokalbank 7270 1063363