
Serien består af aktivitets- og indlæringshæfter, der rummer sjove og udfordrende opgaver til børn i børnehave- og børnehaveklasse-alderen.
Serien består af fire hæfter, der giver barnet en god fornemmelse af, hvad tal og bogstaver er. Opgaverne i hvert enkelt hæfte er bygget op, så barnet for lyst til at lære og udfordres af opgaver, der passer til det læringsniveau, som barnet har. Med andre ord; ord og tal ”leges” ind i barnet med kreative og pædagogiske øvelser. På den måde er hæfterne en hjælp til barnet, der skal tage de første skridt mod skolen og mod det at kunne læse, skrive og regne. Hæfterne er ligeledes velegnede til egentlig forskoleundervisning i børnehaver og børnehaveklasser.
De fire hæfter er inddelt i sværhedsgrader. Trin et er lettest og trin fire er sværest. Trin et introducerer tal og bogstaver, mens det afsluttende trin fire bringer barnet så langt, at det selv kan læse, stave og regne.
Som en ekstra dimension til de fire hæfters opgaver er der fine illustrationer, der underhol-der og er med til at forklare barnet opgavernes problematikker. Disse illustrationer er lavet af Kathleen Amant, der er kendt for sine papbøger om pigen Anna og hendes familie, der ligeledes bliver udgivet ved Turbine forlaget. Kathleen Amants tegninger er kendetegnet ved en naiv streg, der udtrykker glæde og sjov.
Leg og lær trin 3– Jeg lærer at skrive og regne/Annemie Bosmans. På dansk ved Iris Bakker. Turbine, Århus, 2009. 90 sider. Vejledende pris 50,- kr.